Dangard A/S ønsker at have en åben virksomhedskultur, hvor man kan stå frit frem og indberette deres rimelige mistanke eller viden om uregelmæssigheder eller ulovligheder i relation til Dangard A/S’s aktiviteter, medarbejdere, ledelse, leverandører og lignende og med fuld anonymitet.
Dangard er bevidst om, at en åben virksomhedskultur i visse tilfælde ikke er tilstrækkelig til at sikre, at oplysninger om ulovligheder eller uregelmæssigheder kommer frem gennem Dangards almindelige kommunikationskanaler.
Dangard har derfor som et supplement etableret en intern whistleblowerordning.
Whistleblowerordningen er ikke reguleret af lov om beskyttelse af whistleblowere, men etableret som en frivillig ordning.
Whistleblowerordningens formål
Whistleblowerordningen har til formål
- At øge mulighederne for at ytre sig om rimelige mistanke eller viden om visse ulovligheder og alvorlige forhold i Dangard uden at skulle frygte for negative konsekvenser.
- At beskytte personer, som foretager indberetning til whistleblowerordningen i god tro, og
- At øge sandsynligheden for at fejl og uregelmæssigheder eller ulovligheder opdages hurtigst muligt.
Whistleblowerordningen er et alternativ og supplement til de almindelige kommunikationsveje i Dangard.
Det er dermed frivilligt at anvende whistleblowerordningen, og det bør altid overvejes, om en observation hensigtsmæssigt kan håndteres ved henvendelse direkte til ledelsen i Dangard (nærmeste leder eller dennes leder), eller til øvrige etablerede kontaktpunkter.
Whistleblowerordningen er navnlig tiltænkt situationer, hvor en potentiel whistleblower ikke føler sig tryg ved at bruge de almindelige kommunikationsveje, herunder ved frygt for at blive mødt med sanktioner, samt situationer, hvor der allerede er sket henvendelse via de almindelige kommunikationsveje, og hvor observationen ikke er blevet håndteret og taget hånd om.
Hvem kan indberette til Dangards whistleblowerordning?
Whistleblowerordningen kan anvendes af fysiske personer, som har skaffet sig adgang til de oplysninger personen vil indberette i forbindelse med vedkommendes arbejdsrelaterede aktiviteter, når personen tilhører en af følgende kategorier:
- Ansatte i Dangard
- Selvstændigt erhvervsdrivende (underleverandører til Dangard),
- aktionærer og medlemmer af direktionen og bestyrelsen i Dangard,
- frivillige, lønnede eller ulønnede praktikanter,
- Ansatte ved underleverandører og leverandører,
- alle af forestående personer, hvor det arbejdsmæssige forhold siden er ophørt, samt
- alle af forestående personer, hvis arbejdsmæssige forhold endnu ikke er påbegyndt, når de indberettede oplysninger vedrører overtrædelser, som vedkommende har skaffet sig adgang til i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktuelle forhandlinger.
Hvordan kan der indberettes til DanGards Whistleblowerordning
Indberetninger under DanGards Whistleblowerordning sker elektronisk på følgende platform:
På indberetningsplatformen er der endvidere givet mere information om Whistleblowerordningen.